27. sep. 2011
Af af Casper Nielsen

Anni Fønsby sælger ud af Eriks dyre habitter

Anni Fønsby og Erik Damgaard
Anni Fønsby og Erik Damgaard
Foto: AOP
Det kan blive småt for enhver, og Anni Fønsby er begyndt at sælge ud af gemalens dyre habitter for at få lidt ekstra i pengekassen

Inden Anni Fønsby og Erik Damgaard skal flytte ud af deres lejede hus i Charlottenlund og ind i en 128 kvadratmeter stor villa ved Gentofte Sø, brugte hun en solskinsdag til at få tømt lidt ud i garderoben.

Anni havde lejet en stand til 350 kroner på Gentofte Loppemarked, for at sælge ud af Eriks gamle, designerhabitter, skriver Ekstra Bladet.

- Jeg har haft lidt børnetøj i størrelse fire-otte år med på loppemarkedet og seks af Eriks jakkesæt og tolv skjorter. De er gået som varmt brød, sagde Anni til bladets reporter.

Jakkesættene solgte hun for 400 kroner stykket - en god forretning, da det drejede sig om dyre jakkesæt bl.a. Yves Saint Laurent og italienske jakkesæt til omkring 5000-6000 kroner.

Engang var Erik Damgaard god for 1,6 milliarder kroner. Men siden er det gået ned af bakke økonomisk. Anni Fønsby venter stadig på at komme til at afsone sin fængselsstraf.

I august blev hun idømt en tillægsstraf på seks måneders fængsel oven i sin rufferidom på et år og seks måneders fængsel. Derudover er hun dømt til at skulle betale 6,5 mio. kroner til statskassen.

Så tøjsalget skæppede nok ikke alverden i pengekassen.

Læs mere om: