Annie Birgit Garde og Ole Immanuel Franksen: Et rigtigt kærligheds-eventyr
Forelskelsen lyser ud af dem begge, som de sidder dér på en bænk ved stranden i Gilleleje. Egentlig var det meningen, at de efter en gåtur i vandkanten blot ville sidde et øjeblik og nyde udsigten over havet, men Annie Birgit Garde og Ole Immanuel Franksen kan bare slet ikke få øjnene fra hinanden. De holder også i hånd, og vidste man ikke bedre, ville man tro, at her sad et ægtepar, der snildt kunne have fejret både sølv- og guldbryllup med hinanden.
Men Annie Birgit og Ole er ikke gift - endnu. De er bare "hinandens kæreste", som de udtrykker det, for dét, synes de, lyder bedre end blot "kærester". De har kendt hinanden i et par år nu, og da hun fylder 78 næste gang, og han 80, synes de, det er på tide med et bryllup.
- Jeg er af den gammeldags type. Tingene skal være i orden. Sådan kan jeg bedst lide det, smiler Ole Franksen.
Tidligere forhold
- Hvis nogen tænker "sådan et par gamle fjolser", så dem om dét, siger Annie Birgit Garde. For os er det bare så stort og livsbekræftende, at vi har fundet hinanden og kærligheden. Det er ikke alle forundt i så sen en alder.
Annie Birgit og Ole har begge været gift før. Hun i 20 år med nu afdøde journalist og teateranmelder Mogens Garde, og han i et par år med en israelsk advokat. Men det ligger 30-40 år tilbage i tiden. At der siden har været nogle "bekendtskaber", lægger ingen af dem skjul på, men det "har ikke været seriøst."
- Nej, nej, siger Ole Franksen. Ingen flyttede ind her ... før nu. Annie er den helt rigtige. Hun skal også ha' sit navn på døren.
Kærlighed ved første blik
Kærligheds-eventyret mellem skuespilleren og professoren (hvis det skal være helt korrekt, er Ole Franksen docent, civilingeniør og videnskabsmand) begyndte i kulturhuset "Pyramiden" i Gilleleje, hvor Annie Birgit Garde skulle holde et foredrag. At Ole Franksen, hvis hus ligger i gå-afstand, dukkede op, er et rent tilfælde. Han ville bare lige forbi for at se, hvilke kurser "Pyramiden" havde at byde på.
- Som altid kom jeg for sent og blev derfor placeret ved siden af foredragsholderen helt oppe foran, og jeg må indrømme, at jeg straks syntes, at her sad sandelig en spændende dame. Annie skulle tale om Middelalderen, og det fascinerede mig, at hun havde været i Rigsarkivet for at forberede sig. Men så havde hun jo også et utrolig sødt smil og et flot, rødt hår.