1. nov. 2010
Af af Jan Bergman

Avis: Derfor vil Janni ikke skilles fra Christian Kjær

Janni Kjær
Janni Kjær
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Janni Kjær nægter i første omgang at underskrive skilsmissepapirerne

Den tidligere rejsedronning Janni Kjær har tilsyneladende sat hælen i gulvet og nægtet at underskrive skilsmissepapirerne med rigmanden Christian Kjær.

Ifølge BT er der en helt enkel årsag til, at 48-årige Janni Kjær efter to års separation i første omgang nægter at underskrive papirerne.

Striden står tilsyneladende om luksusejendommen Sandbjerggaard i Høsterkøb i Nordsjælland, hvor parret har boet sammen gennem deres 20-årige ægteskab.

Avisen hævder at vide, at Janni mener, hun har betalt ombygningen af Sandbjerggaard med sine egne millioner, og dem vil hun gerne have igen.

Jannie Kjær, der i dag selv bor i et beskedent rækkehus i Hørsholm, ønsker ikke at kommentere på sagen, skriver BT.

Læs mere om: