18. dec. 2012
Af af Karina Didriksen

Beckhams søn springer ud som Burberry-model

David Beckhams 10-årige søn, Romeo, er ny Burberry-model.
David Beckhams 10-årige søn, Romeo, er ny Burberry-model.
Foto: AOP
10-årige Romeo følger i sin mor Victoria Beckhams fodspor og gør karriere i modeverdenen.

Æblet falder ikke langt fra stammen i familien Beckham. Victoria Beckham designede sin første tøjserie i 2004, mens sportsmanden David Beckham har været undertøjsmodel for Armani.

Nu er turen så kommet til parrets næstældste søn, 10-årige Romeo. Han er netop blevet afsløret som den nyeste stjerne i Burberrys forårs- og sommerkollektion for 2013.

Mini Beckham blev særligt udvalgt som model for det eksklusive, britiske modemærke, og ifølge Burberrys kreative chef Christopher Bailey var han et naturtalent under fotosessionen.

Lige fra Romeo var en lille dreng, var det tydeligt, at han var søn af stilikonet Victoria Beckham. Den tidligere sangerinde har fortalt, at drengen har en veludviklet modesans, så det kommer nok ikke bag på hende, at sønnen i en tidlig alder vælger at sætte gang i en karriere i modebranchen.

Læs mere om: