25. nov. 2009
Af af Ulrik Ulriksen

Bendtner og baronessen gemmer sig

Både Caroline og Nicklas har bopæl i London, hvor avisen The Sun har udlovet en dusør på 50.000 kr. for et billede af parret sammen.
Både Caroline og Nicklas har bopæl i London, hvor avisen The Sun har udlovet en dusør på 50.000 kr. for et billede af parret sammen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET & Claus Poulsen
Fodboldstjernen Nicklas Bendtner og TV-baronessen Caroline Fleming holder begge lav profil.

Fodboldspilleren Nicklas Bendtner, 21, og TV-baronessen Caroline Fleming, 34, har ved flere par lejligheder mødt hinanden i hemmelighed.

Og hemmelighedskræmmeriet fortsætter lidt endnu. Begge har i hvert fald valgt at fortsætte med at holde meget lav profil med deres forhold.

Nicklas plejer iøjeblikket en skade i lysken, som for nylig sendte ham på operationsbordet. Derfor er det kun hans allernærmeste omgangskreds og holdkammeraterne i London-klubben Arsenal, som han ser.

Hverken på grønsværen eller i Londons natteliv finder man i disse dage Bendtner, der foretrækker at hygge i ro og fred og i godt selskab derhjemme.

På det seneste har også Caroline holdt sig meget inden døre. Måske betyder netop det, at parret nærmest har valgt at gå under jorden, at de engelske medier er blevet mere end almindelig interesseret i den danske udgave af englændernes eget yndlingspar David og Victoria Becham.

Aviser som The Sun har udlovet en dusør i omegnen af 50.000 kroner for et godt billede af Bendtner og baronessen sammen.

Læs mere om: