30. jun. 2010
Af af Bent Sennenwaldt

Bengt Burg har giftet sig i hemmelighed

Bengt Burg
Bente Burg Askjær og Bengt Burg
Foto: Birger Storm
Dagen op til Sankt Hans Aften tog Bengt Burg og Bente Askjær hinanden i hånden og tog på rådhuset i Helsingør.

- Det var mig, der friede, det er næsten et år siden, og Bengt udbad sig betænkningstid - men Sankt Hans Aften blev vi altså gift på rådhuset i Helsingør.

Bente Askjær, 55, som nu hedder Burg til mellemnavn, smiler kærligt til sin nye ægtemand. BILLED-BLADET mødte de nygifte på havnen i Hornbæk en dag, hvor solen hamrede ned fra en skyfri himmel. Bente Askjær og Bengt Burg har dannet par i et par år. De bor det meste af året i et 250 år gammel hus ved Eksjö i Götaland i Sverige, 300 kilometer fra Helsingør. Lige for tiden nyder de hinanden og den danske sommer i deres hus i Hornbæk; derfra er der kun kort tids kørsel til Helsingør Rådhus, hvor de sagde ja til hinanden.

De har begge været gift før. Bengt Burg med Mimi Jakobsen, som han har sønnen Rasmus med, Bente Askjær med Steen Donkild, som hun har datteren Mathilde og sønnen Christian med.

Efter vielsen om formiddagen den 23. juni, som børnene overværede, samledes alle i huset i Hornbæk. Mens heksene gjorde sig klar til afgang i den lune sommeraften, blev bryllupsmiddagen spist. Hjemmelavede pizza'er og hjemmelavet cheesecake.

Bryllupsrejsen må vente et par uger. Så stævner Bengt og Bente ud fra Hornbæk i en smuk, gammel Knarr-bår og sætter kurs mod Hven og mod Hallands Väderö i skærgården nord for Kullen.

Læs mere om: