20. feb. 2013
Af af Malan Joensen

Bent Fabricius-Bjerre får en Æres-Bodil

Bent Fabricius-Bjerre
Bent Fabricius-Bjerre
Foto: AOP
Den 88-årige komponist Bent Fabricius-Bjerre bliver hædret ved prisuddelingen den 16. marts

Komponisten Bent Fabricius-Bjerre, der har beriget blandt andet dansk film med utallige ørehængere, bliver nu belønnet med en Æres-Bodil.

Det skriver Filmmedarbejderforeningen i en pressemeddelelse, hvor formanden, Jacob Wendt Jensen, forklarer:

- I en menneskealder, nej, i to-tre menneskealdre, har Bent Fabricius-Bjerre gjort sange og soundtracks i dansk film mere muntre. Om så det har været i "Forelsket i København", "Jeg er sgu min egen", "Olsen Banden" eller "Blinkende lygter". Filmkomponisten har fabrikationen af den letflydende melodi i sin magt, og han har om nogen fortjent en Æres-Bodil efter i seks årtier at have bidraget flittigt til sangskatten i dansk films historie.

88-årige Bent Fabricius-Bjerre har i sin lange karriere blandt andet komponeret musik til næsten 100 film.

Bodil-festen løber af stablen lørdag den 16. marts på Bremen Teater.

Læs mere om: