3. maj. 2014
Af Af Lisbeth Grube

Bent Fabricius: Fra TV-galla til morgenrock

Bent Fabricius- Bjerre ankom i topform til BILLED-BLADETs GULD-fest
Bent Fabricius- Bjerre ankom i topform til BILLED-BLADETs GULD-fest
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den 89-årige musikveteran tog direkte fra BILLED-BLADETs TV-GULD-fest til Odense, hvor han skulle optræde lørdag morgen.

At Bent Fabricius-Bjerre er gjort af et ganske særligt stof, beviste han nok en gang til BILLED-BLADETs GULD-fest fredag. Aftenens grand old man, Bent Fabricius-Bjerre, der runder de 90 år senere på året, tegner sig stadig for et dagsprogram, der kan tage pusten fra de fleste. Først var Bent i hopla til årets TV-fest i hjertet af København, og samme aften ventede en tur til Fyn.
- Jeg ville meget gerne blive her og feste hele aftenen, for det er et dejligt selskab. Men arbejdet kalder. Min kone, Camilla, henter mig her under middagen på d'Angleterre, og så tager jeg turen til Odense, hvor jeg skal optræde i morgen tidlig med min trio til såkaldt morgenrock, fortalte Bent, som stadig er yderst aktiv med sit orkester med det muntre navn "De græd".
- Vi var også ude at spille i går, og jeg nyder det virkelig, fastslog den utrættelige komponist, der skulle på scenen med sine musikalske venner på Dexter i Odense klokken 10 her til morgen.
Bent Fabricius-Bjerre har også været engageret medlem af BILLED-BLADETs TV-GULD-komité gennem 25 år.

Læs mere om: