
Bente Scavenius og Joen Billes barnebarn er blevet konfirmeret: Se hendes fine kjole

Ægteparret Bente Scavenius og Joen Bille fejrede en stor begivenhed i familien i weekenden.
Her blev deres elskede barnebarn Fernanda nemlig konfirmeret.
Den 80-årige kunstkritiker og den 81-årige skuespiller er forældre til Beate Bille, som er skuespiller, og det er hendes datter, Fernanda, som er blevet konfirmeret.
Bente Scavenius har i den anledning delt et dejligt billede af sit barnebarn i et opslag på Instagram.
Her står de stolte bedsteforældre ved siden af en lyshåret Fernanda, som ser fin ud i en hvid konfirmationskjole med små ærmer.
14-årige Fernanda smiler stort og har en rød rose i hånden, imens de får taget et billede.

Også den stolte mor, Beate Bille, har delt en række skønne billeder fra sin datters konfirmation.
På billederne kan man se, at Fernandas konfirmationskjole er udsmykket med blonder på ryggen.
Hendes mor skriver, at det var så dejligt at fejre hende, og at de havde den sjoveste dag omgivet af alle de nærmeste.

Beate Bille og ægtemanden Magnus Nordenhof Jønck er også forældre til to sønner, Hector på 10 år og Alban på to et halvt år.
Her ses skuespilleren Beate Bille med datteren Fernanda til en premiere.

Bente Scavenius kan opleves i DR-programmet ”Verdensdamerne”.
