31. aug. 2008
Af af Signe Ravn
Birthe Kjær: Karrieren er mit liv
Birthe Kjær fylder snart 60 år, men hun er glad for at leve alene. Hun har ligefrem behov for det, indrømmer hun i et interview med SØNDAG.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Birthe Kjær nyder kærligheden, når den er der, men er glad for single-livet, karrieren fylder nemlig det meste.
Danmarks dansktop-darling Birthe Kjær er solist både professionelt og privat. Hun har ingen børn og er ugift. Og det er lige, som det skal være, fortæller hun i et interview med ugebladet SØNDAG.
"Jeg har det sådan med kærligheden, at jeg nyder den fuldt ud, når den er der. Men så snart der begynder at gå hverdag i den, så enten flyver jeg videre, eller også gør mændene det. Sådan har det altid været. Og det har også været godt nok. For min karriere har jo stadigvæk stået der og været mig liv."
Birthe Kjær fortæller til ugebladet, at hun har det godt med at være alene og indrømmer ligefrem: "Det dér med at indordne mig hele tiden efter en ægtefælle, det tror jeg faktisk ikke, jeg egner mig til."