Bjarne Henriksen holder stille 50-års fødselsdag

Bjarne Henriksen fik for alvor sit folkelige gennembrud, da han spillede Nanna Birk Larsens far i ’Forbrydelsen’. Han fylder 50 år den 18. januar.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Skuespilleren holder ikke en stor fest på sin runde dag. Til gengæld bliver maden lækker. Læs menuen her.

Lørdag, 17. januar 2009 - af

Bjarne Henriksen har ingen gaveønsker til sin 50-års fødselsdag på søndag; han glæder sig blot til en god middag med den nærmeste familie.

"Vi skal have alle mine livretter, for jeg elsker god mad" fortæller Bjarne Henriksen til BILLED-BLADET.

Den populære skuespiller afslører, at han har bestilt klar suppe med kød- og melboller, tarteletter og moskusoksesteg, som han fik smag for på en rejse til Grønland.