Bjerrehuus og sønnens vilde gys i København
Det er ikke kun model og "TopModel"-dommer Oliver Bjerrehuus der elsker film og ikke mindst gys. Det gør hans søn, Oscar, på 11 år også.
Derfor var det helt naturligt, at han havde taget sin søn med, da der onsdag aften var premiere på Ridley Scotts nyeste film "Prometheus" i Imperial i København. Og far og søn glædede sig til at komme ind i mørket.
- Vi er meget til gys, fortalte Oliver, som tidligere har introduceret sønnen til sin barndoms gyserfilm.
Men der skal mere til at imponere Oscar, som hellere vil se de nye film.
Oliver er i øjeblikket i gang med optagelserne til "TopModel", men om fire uger, når optagelserne er slut skal far og søn holde en velfortjent sommerferie sammen.
- Så tager vi i vores sommerhus i Nordsjælland og skal bare slappe af, sagde Oliver.