1. apr. 2009
Af af Signe Ravn

Blachmans nye plade sables ned

Thomas Blachman, som mange danskere lærte ham at kende, i rollen som den ene tredjedel af X Factor-dommerpanelet.
Thomas Blachman, som mange danskere lærte ham at kende, i rollen som den ene tredjedel af X Factor-dommerpanelet.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
’X Factor’-dommeren får en hård medfart for sit seneste musikalske projekt.

Det går op og ned i showbusiness. Det må Blachman sande. I fredags svinede han både Alien Beat Club og Linda til i 'X Factor'-finalen, men nu må han selv lægge øre til hårde ord. Anmelderne har nemlig ikke meget til overs for hans og Thomas Windings seneste musikalske projekt - ep'en 'Musicality.

"Det er nærmest skræmmende, så ligegyldig denne synthesizer-dominerede ep med syv popnumre fra to af dansk musiks største innovatører er i sammenligning med d'herrers tidligere produktioner," mener Ekstra Bladets anmelder, der giver det hitløse projekt én stjerne.

Bedre er vurderingen ikke fra B.T's anmelder Henning Høeg, der også giver en enkelt stjerne: "De seks sange er så passionløse og kedelige, at man efter endt lytning gang på gang vågner uden at vide, hvor man er og hvad man lavede."