Bokser Sarah Mahfoud jubler: Det er så vild en følelse

Sarah Mahfoud

Sarah Mahfoud

Foto: Mikael Rieck
32-årige Sarah Mahfoud har rundet en stor milepæl.

Bokser Sarah Mahfoud bærer flotte titler som verdensmester og ”Vild med dans”-vinder. Nu kan hun skrive endnu en titel på CV’et.

Sarah Mahfoud er nemlig blevet færdiguddannet sygeplejerske med en flot eksamen, hvor hun scorede topkarakter.

Det fortæller hun på sin Instagram.

Kan slet ikke få armene ned

Her deler hun et billede, hvor hun helt bogstaveligt talt har svært ved at få armene ned:

- Kan nu kalde mig sygeplejerske med et 12 tal. Det er så vild en følelse, og jeg kan slet ikke få armene ned, skriver Sarah Mahfoud.

Hårdtslående fighter og omsorgsfuld sygeplejerske

Sarah Mahfoud blev SOSU-assistent i 2015. Herefter valgte hun at læse videre, og de sidste 3,5 år har hun jongleret livet som professionel sportsudøver og sygeplejerskestuderende, og nu kan hun altså sætte flueben ved sidstnævnte.

Nu begynder et nyt spændende kapitel for den 32-årige verdensmester, hvor hun kombinerer livet som både hårdtslående fighter og omsorgsfuld sygeplejerske

Få vores senest tilbud på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden