15. aug. 2017
Af af Ken Richter

Brian fra Landmand søger kærlighed: Derfor blev jeg rørt

Brian Vestergaard
Brian Vestergaard
Foto: Lars Horn
57-årige Brian Vestergaard ved udmærket, hvad han søger i jagten på en ny kæreste.

Der kom lidt tårer i øjenkrogene hos 57-årige Brian Vestergaard, da Lene Beier hældte 32 breve ud på havebordet i første afsnit af en ny omgang "Landmand søger kærlighed" på TV 2.

Brian havde i forvejen været tilfreds, hvis der bare havde været halvt så mange breve fra kvinder, der gerne vil lære ham at kende.

Brian blev rørt

- Jeg blev lidt rørt, erkendte Brian i programmet, hvor han fik hjælp af sine to døtre Maii-Britt og Mette til at vælge, hvem af kvinderne han gerne vil møde i de kommende afsnit.

På forhånd har Brian opstillet nogle kriterier for en eventuel fremtidig kæreste.

- Jeg ved, hvad jeg søger. Hun må gerne gøre lidt ud af sig selv og være både ungdommelig og frisk. Desuden skal hun være selvstændig og i stand til at tage en beslutning, fortæller Brian Vestergaard til BILLED-BLADET.

Læs mere om Brian i BILLED-BLADET, der udkommer torsdag d. 17. august.

Læs mere om: