17. mar. 2008
Af af Signe Ravn

Britney er velforberedt

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/britney-spears/britneymansionny.jpg
Britney Spears er glad for sin gæsterolle i komedien How I Met Your Mother, og hendes medspillere fortæller, at hun klarer sig godt.

De positive historier om Britney Spears fylder heldigvis mere og mere. Netop nu indspiller Britney Spears en lille gæsterolle i komedie-serien How I Met Your Mother, og hun nyder at spille rollen som sekretæren Abby.

CBS, der står bag serien, har frigivet en pressemeddelelse, hvor Britney fortæller, at det har været en dejlig oplevelse at medvirke i serien:

"Alle [på settet] har været vidunderlige, og Abby er sådan en sjov pige at spille. Jeg har det fantastisk sjovt!"

Britney Spears medspillere er også begejstrede for at have stjernen på besøg. Alyson Hannigan, der spillede Willow i Buffy - The Vampire Slayer, fortæller til Eonline.com, at Britney er en sød pige, og at hun klarer sig rigtig godt og har en fin komisk timing.

Også hendes mandlige medspiller Neil Patrick Harris er imponeret over den skrøbelige sangerindes professionalisme. Han fortæller, at hun nærmest kunne sine replikker bedre end ham og allerede på første indspilningsdag havde en klar ide om, hvordan rollen skulle spilles.

Læs mere om: