18. apr. 2008
Af af Signe Ravn

Britneys eks-manager får nyt tilhold

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/britney-spears/britneyny.jpg
Ved en høring i Los Angeles onsdag er det blevet endeligt besluttet, at Britney Spears tidligere manager Sam Lufti skal holde sig væk fra sangerinden foreløbig frem til 31. juli 2008.

Efter høringer både 22. februar og 17. marts blev politi-tilholdet mod Sam Lutfi i onsdags endeligt forlænget til 31. juli i år. I den periode må Lutfi ikke komme tæt på sangerinden, hendes familie eller ejendomme.

Ifølge Eonline.com var Sam Lutfi ikke selv til stede ved høringen, men var repræsenteret af sin advokat.

Det var Britneys mor Lynne Spears, der i sin tid fik sat gang i sagen om et tilhold, da hun i begyndelsen af året observerede, at Lutfi isolerede Britney og tilsyneladende også medicinerede hende uden hendes vidende ved at pulverisere piller og putte dem i hendes mad.

Læs mere om: