12. dec. 2008
Af af Signe Ravn
Bubber holder jul med kræftsyge børn
Bubber har i flere år været en jævnlig gæst på Rigshospitalets afdeling for kræftsyge børn. Denne jul får børnene også et julebesøg.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Den populære TV-vært har overskud til at glæde kræftsyge børn juleaften.
Bubber nægter at lade julens stress og jag komme i vejen for ét helt specielt julebesøg. Bubber besøger nemlig Rigshospitalets afdeling for kræftsyge børn juleaftensdag for at sprede glæde og julestemning hos børnene.
"Det at gøre dem bare lidt glade, det gør mig lykkelig. Jeg deler gaver ud, og vi synger lidt. Så ja, jeg forlader min familie til fordel for nogle andre juleaftensdag," siger Bubber til B.T.. Bubbers egen familie får dog glæde af hans selskab til julemiddagen senere på dagen.
"Nu stresser man helt vildt op til julen, men når den så kommer, så puf. Så kan jeg mærke, at jeg virkelig bare nyder det og slapper af. Og først og fremmest skal jeg bare hygge med min familie."