13. nov. 2011
Af af Dorte Quist

Bubber: Min søn skal ikke i krig

Bubber
Bubber er her fotograferet med sin 19-årig søn, som blev student i sommer
Foto: Lars Laursen/BILLED-BLADET
- Heldigvis trak min søn frinummer i sidste måned, fortæller Bubber, som har udgivet en bog om danske skæbner i Afghanistan-krigen

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg blev meget, meget glad for, at min søn træk frinummer her i efteråret. Jeg har haft nogle samtaler med Oscar om kammeratskabet og træningen i militæret, som jeg synes er en fantastisk oplevelse. Men vi har også talt om, hvad det er, soldaterne skal gøre i en krig, og hvordan træningen ensretter soldaterne, så de ikke stiller spørgsmålstegn ved deres ordrer.

Sammen med elitesoldaten B.S. Christiansen har Bubber gennem mange TV-programmer fået en stor indsigt i den militære tankegang i både hæren, søværnet og luftvåbnet, og i de mange populære udsendelser har Bubber altid givet udtryk for sin tvivl om, hvor helhjertet han kan støtte Danmarks engagement i krigen i Afghanistan. Det er grunden til, at Bubber har udgivet en ny bog "Kæmp for alt hvad du har kært". I den fortæller han om en række danske krigs-skæbner, som har gjort et stort indtryk på ham.

- I TV-serien "Danmark ifølge Bubber" talte jeg med en dansk soldat, som er ramt af posttraumatisk stress, og som i dag lever ude i skoven her i Danmark, fordi han ikke mere kan fungere i vores samfund. Hans historie kunne jeg simpelthen ikke få ud af hovedet. Jeg blev ved med at gå og tænke på, om vi måske er for dårlige til at modtage vores soldater, når de kommer hjem fra krigen. Det var sådan, ideen til den nye bog dukkede op.

- Jeg har talt med de her soldater og deres familier om deres krigsskæbner. Med "Hannemor", der har mistet sin søn, Andreas, i krigen, og nu sender hans tvillingebror, Magnus, afsted til samme krig. Jeg har talt med kæresteparret Lea og Michael, der blev gift i Afghanistan, men som bliver frarådet af lægerne at få børn, da hun lider af posttraumatisk stress, og hanefter at have været udsat for en vejbombe har fået fysiske mèn og skal tage medicin hver dag.

- Når jeg hører sådan nogle skæbner, så fyldes jeg med æresfrygt, men også med undren over hvorfor folk gør sådan noget, og hvordan de kan komme gennem sådan nogle oplevelser og blive hele igen. Det er de spørgsmål, jeg har fået svar på fra soldaterne og deres familier, fortæller Bubber.

Læs mere om: