28. maj. 2009
Af af Signe Ravn

Bubber vil sejle jorden rundt

Bubbers børn er henholdsvis 13, 17 og 18 år, så TV-værten har sat sin villa til salg for at finde noget mindre, og han drømmer om at sejle jorden rundt, fortæller han til Se & Hør.
Bubbers børn er henholdsvis 13, 17 og 18 år, så TV-værten har sat sin villa til salg for at finde noget mindre, og han drømmer om at sejle jorden rundt, fortæller han til Se & Hør.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
TV-værten drømmer om at se hele verden fra havet, derfor sætter han nu sin villa til salg.

Bubber og hans hustru Christina Ibsen har sat deres store villa i Charlottenlund til salg. Forklaringen er, at TV-værten og hans hustru ikke har børn i huset ret mange år endnu og derfor ikke har brug for ligeså meget plads, men salget er også praktisk for Bubber i en helt anden henseende.

"Et salg kan også være første trin på vejen til at indfri min drengedrøm om at sejle jorden rundt. Det er jo nu, man skal gøre det. Pludselig er det for sent. Men foreløbig er det kun en drøm, for min kone er ikke vild med ideen," indrømmer Bubber i Se & Hør.

Og selvom der ikke foreligger nogle konkrete planer, så drømmer 44-årige Bubber om at lave den eventuelle bådrejse til et TV-program, og han har taget højde for, at fruen ikke er bidt af havgus og skvulpende bølger: "Man kan sagtens forestille sig en jordomsejling, hvor jeg er den gennemgående figur, og familien så hopper af og på forskellige steder i verden," lyder det fra Bubber i ugebladet.

Læs mere om: