12. jun. 2010
Af af Helle Skram De Fries
Andrea Elisabeth Rudolph: Nu gælder det min datter
Andrea Elisabeth Rudolph
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
TV-værtinden Andrea Elisabeth Rudolph har taget en selvvalgt pause fra skærmen.
Allerede inden TV 2 nåede at spørge deres Vild med dans-værtinde Andrea Elisabeth Rudolph, om hun var klar til endnu en sæson, meldte hun selv fra.
- Jeg elsker stadig programmet, men nu vil jeg gerne koncentrere mig om mit firma, Rudolph Care, og om min datter Isolde. Jeg vil gerne lave mere TV på et tidspunkt, men så skal det være noget andet end Vild med dans. Og man får jo ikke en ny kæreste, før man slår op med den gamle, grinede en yderst veloplagt Andrea, og tilføjede:
- Jeg er på kontoret hver dag, og så er jeg jo alene med Isolde. Det sætter nogle begrænsninger for, hvilken slags TV-programmer jeg kan lave, for det skal passe sammen med mit liv med min datter, fortalte Andrea Elisabeth Rudolph.