3. sep. 2013
Af Casper Nielsen

Asger Aamund kritiseres af ledige

Asger Aamund
Asger Aamund
Foto: AOP
De langtidsledige deltagere i DRs ”Asger og de langtidsledige” mener ikke, at Asger Aamund er nogen hjælp for dem.

Asger Aamund, en af Danmarks mest markante erhvervsmænd, har taget seks langtidsledige danskere under vingerne. Det sker i DRs 'Asger og de langtidsledige”, hvor målet for Asger er, at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet.

Bag kameraet ser virkeligheden noget anderledes ud.

Ekstra Bladet har været i kontakt med alle seks deltagere i programmet.

Stort set alle er enige om, at de ikke har fået noget reelt udbytte af at have været med i programmet.

- Et eller andet sted har jeg fortrudt, at jeg har været med, siger deltageren Bruno Hansen blandt andet.

- Jeg føler, at det er Asger, der skal promoveres på bekostning af os.

Asger Aamund mener dog ikke selv, at han har gjort for lidt for de langtidsledige.

- Det har aldrig været meningen, at jeg skulle hekse et job frem til de arbejdsløse. De skulle bare klædes på til at søge anderledes og måske noget mere professionelt, siger han om kritikken.

Læs mere om: