29. nov. 2012
Af af Jan Bergman

Bettina Allers eksotiske idyl med tvillingerne

Bettina Aller med tvillingerne Marco og Louis.
Bettina Aller med tvillingerne Marco og Louis.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Efter længere tids sejllads på Atlanterhavet nyder Bettina og hendes familie nogle velfortjente dage på øriget Kap Verde.

Aller-direktør og globetrotter Bettina Aller fortsætter sin verdensomsejling med sine tvillinger Marco og Louis sammen med sin franske ægtemand Jean-Gabriel.

Familierejsen i parrets båd er nu nået til Kap Verde, et ørige ud for Afrikas vestkyst.

Her nyder familien nogle rolige dage efter længere tids sejllads på Atlanterhavet, og det idylliske liv på øen Boa Vista er en kærkommen oplevelse for selskabet, fortæller Bettina Aller på sin blog.

Blandt andet er tiden gået med dejlige ture til stranden, hvor især tvillingerne Marco og Louis har nydt at være lidt fri for bådens begrænsede areal.

- Vi badede på den smukkeste strand, jeg nogensinde (ind til videre) har set. Louis drønede ud i de varme bølger, medens Marco var mere forsigtig og holdt sig til det bløde sand, skriver Bettina på sin blog.

Uden mad og drikke dur helten ikke, lyder det gamle mundheld, og Bettina Aller lægger ikke skjul på, at det så sandelig også er gældende for den lille sejlerfamilie, der nyder godt af ørigets kulinariske tilbud og endda til billige penge.

- Vi havde en super sjov frokost på en lille tarvelig biks, hvor vi spiste de lækreste hummere. Kylling kostede 40 kr., medens en stor fed hummer kostede 20 kr … Og så med 3 flasker vin til. Vi blev i et vældigt muntert humør og tegnede på væggene for at gøre dem lidt mere festlige. Tjeneren gav os selv en fed sort tusch …

På øen Sao Vincent gør globetrotterne nu status over båden, og hvad der skal til, før deres verdensomsejling forstætter ud i Atlanterhavet, og det er en opgave, alle om bord deltager i, fortæller Bettina på sin blog.

- Sidste stop inden Atlanten. Nu skal skibet gøres Ship Shape. Alle filtre (Olie, luft, turbo, brændstofs filtre) skal skiftes og renses. Motoren og generatorerne skal synes og gennemtjekkes, vores navigationssystem AIS'en skal virke igen, computeren skal updates og virke, aircon-systemet skal også renses, det tager tøserne sig af. Genuaen skal sys, de små skal have løbet alt energi af sig for de næste 3 uger … hmmmmm …

Du kan følge den lille sejlerfamilies eventyr på Bettina Allers blog - klik her!

Læs mere om: