Casper Christensen åbner kendisuge i Tisvilde
Casper Christensen var i absolut topform, da han sendte over 100 cyklister ud på landevejen, hvor de kører til Tisvilde. På cyklerne sad både kendte og ikke-kendte, som skal feste i Tisvilde, hvor der i næste uge er masser af fest og festlige arrangementer.
Tisvilde blev sidste år, af Casper og hans natklub Sunday Club, udråbt til det nye sort.
- Der er for langt til Skagen, mener Casper og Co.
Casper selv skulle ikke cykle, men valgte at tage turen i bil. Men med på cyklerne var også flere hold fra træningscentret Energii, hvor mange kendte træner. Her fandt man blandt andre Kira Eggers, Sophie Fjellvang-Sølling og Alexandre Willaume, der blev sendt afsted af de to indehavere af Energii, Sanni Vangsø og Gitte Mia Salling. På nogle af de andre hold var blandt andre Peter Tanev og Torben Zeller. Sidstnævnte har sommerhus i Tisvilde, hvor han skal ferierne med fruen, Gun-Britt.
Pia Allerslev var også på cyklen, men har holdt sin ferie - med mand og børn i USA.
- Så jeg skal hjem og arbejde, lød det fra den motionsglade Pia Allerslev.