15. sep. 2011
Af af Hanne Rask

Charlotte Bircow helbredt for kræft

Charlotte Bircow
Charlotte Bircow
Foto: Lars Laursen
Fitnessinstruktøren Charlotte Bircow tilskriver sin jernvilje og son positive indstilling stor betydning i kampen mod sygdommen.

- Jeg har tabt alt håret -også øjenvipperne, men hold da op, hvor går det hurtigt at få gjort sig i stand om morgenen. Der er ikke noget, der hedder en dårlig hårdag. Og der er ingen føntørrer, intet krøllejern og ingen hårshampoo. Det kan altså godt være en fordel, griner Charlotte Bircow.

Hendes evigt gode humør har ikke forladt hende, og sammen med sund mad og masser af motion, er fitnessdronningen kommet lige så nemt gennem sit kemo forløb, som hun havde håbet på, efter hun tidligere på året fik konstateret brystkræft. Hun fik fjernet en knude, og har fået kemo hen over sommeren. Hun skal have sin sidste dosis på tirsdag, og hendes hår er allerede begyndt at titte frem igen.

- Jeg har slet ikke brugt paryk, men har gået med tørklæde. Det har slet ikke været noget problem. Altså når man ved, det kommer ud igen, skal man bare ikke klage, siger hun og er sikker på, at hendes generelle positive indstilling til tingene, har givet hende en hurtigere fremgang.

- Nu har jeg jo den force, at jeg har arbejdet med den positive indstilling samt sund mad og motion i så mange år, så det gør det måske nemmere for mig, men det ER virkelig værd at huske. Jeg har intet lavet om på under forløbet. Jeg har arbejdet, holdt foredrag, undervist og har i øjeblikket travlt med mit nye site. Jeg har nærmest fløjet igennem, og de dage jeg har haft kvalme, har jeg som oftest kunne træne det væk. Kemoen har ikke været så slem, som jeg havde frygtet, men selvfølgelig er det skønt at være igennem nu, siger en glad Charlotte Bircow.

Læs mere om: