13. okt. 2012
Af af Jan Bergman

Christian Stadil skal være far

Alice Brunsø og Christian Stadil.
Alice Brunsø og Christian Stadil.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Glæde hjemme hos 40-årige Christian Stadil, hvis 27-årige kæreste venter barn i det nye år.

Den 40-årige Hummel-direktør Christian Stadil kan med glæde se frem til en tilværelse som småbarnsfar. Til april nedkommer hans kæreste, Alice Brunsø, med parrets første barn.

Parret glæder sig over, at den netop overståede nakkefoldscanning viste, at alt er, som det skal være.

- Det føles helt rigtigt, at vi skal have et barn sammen. Timingen er ideel, siger Christian Stadil ifølge Se og Hør.

Den succesrige erhvervsmand er slet ikke i tvivl om sin 27-årige kærestes evner som mor, og mener bestemt at hun bliver en fantastisk en af slagsen.

Selv virker Christian Stadil til at være typen, der tager sin kommende rolle som far, lige så alvorligt, som de daglige forretninger i hans millionforetagende.

Således har den seriøse erhvervsmand for nyligt udtalt til et interview med Sydbank, at når børnene kommer, så er han indstillet på at nedtone sit hektiske liv.

- Jeg har ikke lyst til at leve det her liv med børn. Jeg vil være her og se dem vokse op. Men jeg er sikker på, at jeg vil tage dem med til Tibet og Afrika. Sådan en far, tror jeg, jeg bliver.

I samme interview fortæller Stadil, at han altid har været sent på den i forhold til sådanne ting, her indforstået stiftelsen af familie og børn, men til gengæld giver han den gas, når først han kommer i gang.

- Så lur mig, om jeg ikke også får to-tre stykker, når jeg først får begyndt, fortalte Stadil grinende i interviewet med Sydbank.

Om Christian Stadil bliver far til mere end en, måde tiden vise, men lige nu venter han og kæresten spændte på terminen i april, og deres kommende rolle som forældre.

Læs mere om: