31. aug. 2015
Af Lene Skriver Bak

Christiane Schaumburg-Müller designer sofa

Christiane Schaumburg-Müller
Christiane Schaumburg-Müller.
Foto: Jacob Ljørring / BILLED-BLADET
Christiane Schaumburg-Müller springer ud som møbeldesigner og har designet en sofa præcis, som hun selv vil have den.

Christiane Schaumburg-Müller har mange jern i ilden.

Udover tjansen som TV-vært, arbejder hun både med hjemmesiden og magasinet chrichri, ligesom hun designer undertøj og nattøj til serien "Loved by Christiane", som sælges i Kvickly.

Og nu springer hun også ud som møbeldesigner.

Sofakompagniet har nemlig spurgt Christiane Schaumburg-Müller, om hun ville designe en sofa.

- Jeg har designet en sofa til min egen stue, præcis som jeg vil have den, forklarer Christiane Schaumburg-Müller ifølge business.dk (link fjernet), og tilføjer:

- Stofvalget var svært, da jeg forelskede mig i to slags, men kun skulle lave én. Så det blev sten, saks og papir, og vinderen kunne ikke have været bedre. Jeg er super stolt over resultatet. Det er ikke bare hvilken som helst sofa, det er min sofa.

LÆS MERE: Christiane Schaumburg-Müller: Mit arbejde er min identitet

Christiane Schaumburg-Müller ikke alene

Christiane Schaumburg-Müller er ikke den eneste kendis, Sofakompagniet har lokket til tegnebrættet.

Tidligere har TV-værten Emil Thorup også designet en sofa for firmaet.

Sofaen, som Christiane Schaumburg-Müller står bag, forventes at være i handlen i løbet af september eller oktober.

Læs mere om: