5. mar. 2013
Af af Anna Johannesen

Erik Brandt: Jeg drømmer stadig om Margit

Erik Brandt
Erik Brandt
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Juleaften er det to måneder siden, Erik Brandt mistede sin elskede hustru Margit, og hans liv er stadig ét stort kaos.

BILLED-BLADET var blevet inviteret hjem i den 400 kvadratmeter store lejlighed, og under samtalen siger Erik Brandt flere gange, at han "egentlig ikke har lyst til at udbasunere sin sorg", men at han har sagt ja til dette interview, fordi han gerne vil tale om "min dejlige Margit".

- Margit var et enestående menneske. Hun var dygtig, morsom, en god mor, en fantastisk hustru og en super elskerinde. Og så var hun også følsom og klog. Kan det siges smukkere, spørger Erik Brandt, mens han kigger hen mod vinduet og december-mørket udenfor.

- Da jeg talte ved Margits kiste, sagde jeg, at jeg havde svært ved at tænke på at skulle leve videre uden hende. Sådan har jeg det stadig, og hver nat drømmer jeg om hende. Drømmer om steder, vi har gået tur sammen, svømmet sammen, gået hånd i hånd. Men jeg har også mærkelige drømme om noget, jeg ikke kan nå, noget jeg skal rydde op i, noget jeg ikke har fået sagt og om mennesker, der kommer og tager ting fra mig. Jeg sover sjældent igennem, er som regel oppe klokken seks, men jeg går også meget tidligt i seng. Allersenest klokken halvti, siger Erik Brandt, der har musikanlæg alle vegne i den store lejlighed, men aldrig hører så meget som en strofe.

- Lige nu foretrækker jeg stilheden, siger han.

Læs mere om: