12. jan. 2010
Af af Louise Møller

Erik Damgaard er nu frifundet – Anni Fønsby stadig sigtet

Erik Damgaard og Anni Fønsby
Erik Damgaard og Anni Fønsby
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Selvom kun den ene er blevet frifundet, fejrede Erik og Anni det med god mad og dyr rødvin

Der er lettelse og glæde i Erik og Annis hjem i Charlottenlund, efter Fyns Politi har droppet sigtelserne mod Erik Damgaard for rufferi og for at have hjulpet sin kone.

Chefanklager Jan Stick bekræfter over for BT i dag, at Erik ikke bliver tiltalt og sigtelsen bliver frafaldet. Og Erik er lettet!

- Det er en skøn, skøn nytårsgave, at politiet droppet sigtelsen mod mig. Nu mangler vi bare at de også frikender min kone. Men nu er jeg i alle fald fri, efter at have haft denne ubehagelige anklage hængende i ni måneder, siger Erik til BT.

Anni, der venter et forårsbarn, kan altså ikke nyde samme frihed som Erik, men fejrer gerne den gode nyhed med gemalen

- Vi er lige nu ved at åbne en bedre flaske rødvin, som Anni og og jeg vil nyde til en god middag for at fejre det, siger Erik, som med sin advokat overvejer hvorvidt han skal søge erstatning for sin anholdelse tilbage i april 2009.

Læs mere om: