4. okt. 2012
Af af Hanne Rask

Erik Damgaard flytter i lejlighed

Erik Damgaard
Erik Damgaard
Foto: Ole Bjørk
Udsigten over Øresund fra millionvillaen i Hellerup er fortid. Nu er Erik Damgaard flyttet ind i en treværelses lejlighed i Bagsværd.

Ugebladet Se&Hør viser i denne uge billeder af Erik Damgaard, der kæmper med flyttekasserne, og beskriver hvordan den tidligere it-millionær nu atter en gang skifter bolig.

Hans turbulente liv med Anni Brinch er et overstået kapitel, og det er tiden med de store villaer og de store armbevægelser tilsyneladende også. Mens Anni Brinch har været fængslet for rufferi, har Erik tilbragt det meste af sin tid med en ny kvinde i Spanien, men i weekenden vendte han hjem for at flytte til sin fjerde bolig i Danmark inden for få år.

I 2008 solgte han kæmpevillaen i Hellerup til intet mindre end 75 millioner. Herefter gik turen til et stutteri i Kokkedal i Nordsjælland, den blev i 2009 ifølge Seog Hør solgt til ca. 17 millioner. Så fulgte en tid i et lejet palæ i Charlottenlund og siden en bolig på 128 kvm i Gentofte. Nu hedder adressen Bagsværd Hovedgade, og hvor længe Erik Damgaard bliver her må stå hen i det uvisse. Han opholder sig helst i det mondæne Puerto Banus på Spaniens sydkyst, men har dog stadig tre børn at se til i Danmark.

Læs mere om: