7. nov. 2013
Af dkeditorial

Flemming Østergaard tiltalt for aktie-fusk

Flemming Østergaard alias Don Ø
Flemming Østergaard alias Don Ø
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Bagmandspolitiet har tiltalt Don Ø for kursmanipulation med Parken-aktier.

Flemming Østergaard, også kendt som Don Ø, er blevet tiltalt af Bagmandspolitiet for kursmanipulation med Parken-aktier. Det skriver Ritzaus Bureau ifølge dr.dk.

Også Jørgen Glistrup, tidligere administrerende direktør i Parken, de to selskaber Parken Sport og Entertainment A/S og FIH Erhvervsbank A/S tiltales i sagen.

Bagmandspolitiet kræver cirka 17,7 millioner kroner fra Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup for at udnytte aktieoptioner. Ifølge Ekstra Bladet risikerer de to helt op til halvandet års fængsel.

Slet ikke så hård en banan

Sagen stammer tilbage fra 2007 og 2008, hvor Parken via FIH Erhvervsbank og Capinordic Bank købte cirka 95.000 styk egne aktier tilbage for at på den måde at bremse et voldsomt kursfald.

Det er ellers ikke mere end en uge siden, at der var liv og glade dage hos Flemming Østergaard, da han fejrede sin 70-års fødselsdag.

- Han har en meget stor loyalitet over for sine medarbejdere og en meget varm side, som offentligheden ikke altid ser, lød det til fødselsdagen fra tidligere Parken-kollega Lotte Reimer om Flemming Østergaard.

Hun blev bakket op af Keld Heick:

- Flemming er slet ikke så hård en banan, som så mange tror.

Selv udtaler Flemming Østergaard til TV 2 News, at han er overrasket over tiltalen.

- Vi må se, hvad der sker i retten. Jeg har fuld tiltro til det danske retssystem. Jeg føler mig fuldstændig uskyldig, siger han til News ifølge BT.

Læs mere om: