22. okt. 2013
Af Lisbeth Grube

Gun-Britt Zeller: Jeg tror ikke på skønhedskirurgi

Gun-Britt Zeller.
Gun-Britt Zeller.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Frisøren har fået opereret sine øjenlåg, fordi hun ikke kunne se ordentligt – men hun vil ikke under kniven for skønheden.

Stjernefrisøren Gun-Britt Zeller er fyldt 63 år og ser forrygende ud - og hun befinder sig da også fint i sin alder og sværger til naturlig skønhed. Til magasinet IN fortæller Gun-Britt, at skønhedskirurgi ikke er noget for hende.

- Jeg tror ikke på det. Det eneste, jeg nogensinde har fået lavet, er mine øjne. Det fik jeg gjort som 50-årig, og det var en stor lettelse, fordi jeg faktisk havde problemer med at se ordentligt, fortæller frisøren, som sørger for at passe godt på sig selv, løber dagligt og laver maveøvelser hver dag.

- Min svigermor sagde altid, at 'man behøver ikke veje mere, end da man var ung'. Jeg synes, hun har ret. På mit spejl har jeg et billede hængende af mig selv som 45-årig. Dengang løb jeg maraton. Det billede er med til at holde mig i form den dag i dag, siger Gun-Britt til IN.

Læs mere om: