5. feb. 2014
Af Lisbeth Grube

Klaus Riskærs gravide ekskæreste bliver mor til en pige

Laura Petersen.
Laura Petersen.
Foto: Birger Storm
Laura Petersen kender nu kønnet på sit og Klaus Riskærs fælles barn.

Finansmanden Klaus Riskær er far til fire drenge – og snart bliver han for første gang far til en pige.

Ekskæresten Laura Petersen, som blev gravid, da hun sidste år indledte et stormfuldt forhold til Klaus Riskær, kender nemlig nu kønnet på den baby, hun venter:

- Nu kan jeg ikke holde på hemmeligheden længere. Det bliver en pige, jubler Laura Petersen til BT.

Forholdet til Klaus Riskær endte brat med graviditeten, fordi han hævdede, at han aldrig havde ønsket at stifte familie med Laura.

Har fundet et navn til pigen

Nu har Laura selv valgt navnet til sin førstefødte, som hun er sat til at føde 21. juni.

- Hun skal hedde Isabella, og navnet betyder "den, der ærer Gud". Allerede som barn tænkte jeg, at hvis jeg nogensinde fik en pige, skulle hun hedde Isabella. Jeg synes, det er et utroligt smukt navn. Og nu, jeg skal være alenemor, har jeg ingen, jeg skal aftale navnet med, siger hun til avisen.

Laura har informeret Klaus Riskær om barnets køn, men forventer ikke, at det er hos ham, hun skal hente hjælp, når baby kommer.

- Jeg har en skøn familie i Jylland, der elsker mig og bakker mig op nu. Min mor glæder sig og kalder babyen for en lille engel. Min mor skal nok komme og passe den lille, når der er brug for det, sagde Laura for nylig til BILLED-BLADET.

Til Ekstra Bladet udtaler Klaus Riskær onsdag eftermiddag, at han glæder sig til at få besøg af sin datter:

- Jeg vil gerne understrege, at jeg vil være der for barnet. Men det er kun for barnets skyld - ikke for Lauras. Det må jeg gøre helt klart. Et spædbarn er jo lidt svært at transportere rundt i systemet, men det er klart, at når barnet er halvandet år, så ændrer tingene sig jo. Så kan jeg jo nemmere have barnet på besøg, og det glæder jeg mig naturligvis til.

Læs mere om: