30. jun. 2013
Af Jan Bergman

Kronprins Frederiks ven har landets dyreste hus til salg

Peter Warnøe og kronprins Frederik sammen
Peter Warnøe og kronprins Frederik sammen
Foto: Ole Bjørk
Kronprins Frederiks nære ven, IT-millionæren Peter Warnøe, prøver fortsat at få solgt sin enorme villa til 77,9 millioner kroner.

Gennemistandsat palæejendom beliggende på 2.322 m² nyanlagt grund med pool direkte til Øresund. Hvis det lyder fristende, så har Peter Warnøe ejendommen til dig.

Prisen for det 454 m² store luksushus er knap 78 millioner kroner, og topper dermed listen af Liebhaverboliger til salg i Danmark lige nu.

For at have råd til et hus i denne klasse, skal man lægge en minimums udbetaling på 3.895.000 kroner, hvilket giver en bruttoydelse på 385.670 kroner om måned – en pris nok de færreste herhjemme kan hamle op med.

Hele herligheden ligger på Taarbæk Strandvej lige ud til Øresund med egen badebro og ejendommen er som taget ud af en drøm. Heldigvis koster det ikke noget at kigge...
klik her og se billederne fra det fantastiske hus.

Warnøe, som stiftede IT-firmaerne Merkantildata og Aston group, har længe været fast gæst til kronprinseparrets arrangementer og har gennem flere år stillet sin skihytte i Schweiz til rådighed, når Frederik og Mary trængte til ferie.

Han hjalp desuden Mary som nyankommet til Danmark med at få job i Microsoft.

Læs mere om: