Lars Larsen frygter for sine børns arv
Lars Larsen alias Dyne-Larsen er chokeret og skuffet. Han kalder et nyt forslag fra skatteminister Thor Möger Pedersen for "fuldstændig hjernedødt", skriver Berlingske Business.
Forslaget drejer sig om en ekstra beskatning af generationsskifter af familieejede virksomheder. Nu frygter 63-årige Larsen, at hans børn ikke får råd til at arve hans firma, fordi der skal afleveres milliarder til Möger Pedersens skattekiste. Det kan sætte Jysk tilbage i forhold til konkurrenterne i den store verden.
Den gode Larsen havde efter fremsættelsen af forslaget mest lyst til at blive hjemme under edderdunsdynen til 499 kroner. Men efter at have hvilet sig lidt er han nu klar til "pudekamp" for at få skatteministerens hjernedøde forslag fejet af sengebordet.