28. okt. 2011
Af af Trine Larsen

Margit Brandt begraves på mandag

Margit Brandt
Margit Brandt
Foto: AOP
Hunden kommer med i kirken, når Erik Brandt, døtrene, resten af familien og vennerne siger farvel til modedesigneren.

Der er så mange ting, som skal passe sammen og forberedes, forud for det aller sidste farvel til modedronningen Margit Brandt, at hendes begravelse ikke som først antaget bliver lørdag. Det sidste farvel til Margit Brandt er nu endelig fastlagt og begravelsen finder sted mandag 31. oktober kl.11 fra Hellerup Kirke.

Her vil hendes elskede mand, Erik Brandt og døtre Emilie og Julie med deres mænd og børn, tage den endelige afsked - og det samme vil Margit Brandts elskede hund, Andy, der har fået lov at komme med i kirken.
Det er helt i Margit Brandts ånd, at den lille forkælede sort-hvide tot er med, når hun skal ud på sin sidste rejse.

Venner fra udlandet er begyndt at strømme til for at deltage i begravelsen og vise Margit Brandt en sidste ære og støtte familien i sorgen. Margit Brandt har sammen med sin mand Erik, siden de var helt unge, haft en stor og betydningsfuld vennekreds, men også et meget socialt liv og et åbent hjem, så der er mange, som har meget at takke Margit Brandt for.

Der er da også lagt op til et smukt og storslået farvel, når familie og venner mandag tager afsked med Margit Brandt. Bl.a. er sangeren Bobo Moreno blevet bedt om at synge Elvis Presley's Love Me Tender ved Margits kiste, ligesom hendes yndlingssanger Rod Stewarts "I am Sailing" vil blive spillet.

Læs mere om: