Mikkel Kessler hjalp Kurt Thorsen til at tabe 37 kilo

Kurt Thorsen.

Kurt Thorsen.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Mesterbokseren Kessler fik byggematadoren til at indse, at han skulle ændre livsstil.

Boksestjernen Mikkel Kessler har sendt den bedrageridømte byggematador Kurt Thorsen på kur.

Det seneste år har Thorsen tabt sig hele 37 kilo takket være Kessler, fortæller Kurt i et interview med Århus Stiftstidende.

- Jeg var ganske enkelt blevet alt for tyk. Så en dag mødte jeg bokseren Mikkel Kessler over en en kop kaffe. Jeg roste ham for ikke at have et gram for meget på sin veltrænede krop og sagde, at han var en flot fyr. Så var han så venlig at sige, at det kunne jeg også blive. Han var klar i mælet: Spis kun kød og grøntsager, intet andet. Og så godt med motion, fortæller Kurt Thorsen til avisen.

- Som fængselsfange har man i sagens natur visse begrænsninger. Reglen om kun at spise kød og grøntsager er til at håndtere. Men rent praktisk er det mere besværligt med motionen, siger Kurt, som hver dag går 10-15 kilometer rundt og rundt på fodboldbanen i fængslet i Nørre Snede.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden