10. dec. 2012
Af af Mia Qvist Scheelsbeck, FEMINA, Aller Media

Naja Munthe: Sådan holder jeg mig sund

Naja Munthe
Naja Munthe
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den populære designer spiser sundt og holder sig fit med en personlig træner.

Når designeren bag tøjmærket Munthe plus Simonsen skal holde sig sund, er det med kød, æg, grøntsager og masser af træning.

Til morgenmad indtager hun f.eks. gerne laks i alle afskygninger, æg med ristet rugbrød eller skyr med frugt og mandler. Noget som er let at forberede.

- Laks er nemt, fordi det bare kan smides i ovnen, mens jeg går i bad. Jeg er til nemme løsninger, og det skal helst gå stærkt, siger Naja Munthe til FEMINA.

Proteiner og hård træning

Resten af dagen spiser hun gerne godt med kød, æg og grøntsager - altså så proteinrigt som muligt.

- Det kan være en god bøf med grøntsager i wok, lammefrikadeller med salat og ris eller ovnbagt kylling med rodfrugter. Jeg er meget bevidst om ikke at få alt for mange kulhydrater, dog uden at være fanatisk. Hvis jeg spiser brød, foretrækker jeg noget virkelig godt - eksempelvis Meyers. Når det skal gå stærkt derhjemme, laver jeg risengrød til ungerne og tunsalat til mig selv, siger Naja Munthe.

Hun træner med fitnessguruen Lotte Arndal tre gange om ugen, hvor hun bliver presset til det yderste.

- Jeg træner personligt med Lotte Arndal og accepterer, at det føles, som om hun tester, hvor hårdt hun kan presse mig, inden jeg besvimer eller stikker hende en flad. For det virker! Jeg kan sagtens løbe en tur selv eller småtjatte til et par håndvægte, men udbyttet er tusind gange bedre, når hun træner mig, forklarer designeren.

Læs mere om: