14. maj. 2011
Af af Henrik Salling

Ole Henriksen: Tak for jeres gæstfrihed

Ole Henriksen og Laurence Roberts
Ole Henriksen og Laurence Roberts
Foto: Flemming Nielsen
Ole Henriksen har besøgt Danmark i forbindelse med sin 60-års fødselsdag, og han blev fejret på behørig vis.

Hele to uger blev det til for energibundtet Ole Henriksen, som i disse dage gæster Danmark. Og for både Ole og hans mand, Laurence Roberts, har det været et par fantastiske uger.

Ole fyldte 60 år under besøget, og han er blevet fejret behørigt. Både på TV og i andre medier har der været bud efter cremekongen, som velvilligt stillede op med sit store smil og smittende humør. Også da BILLED-BLADET fangede ham og gemalen efter et besøg i Aller-huset på Havneholmen i København.

Ole er i den grad blevet begavet under sit besøg, og selv om det er svært for ham at udpege de bedste gaver, er der alligevel nogle, som han husker bedre end andre.

- En af de største gaver var, da tidligere statsminister Paul Nyrup Rasmussen pludselig dukkede op med en fødselsdagskage som tak for mit arbejde for psykisk syge. Det var meget rørende, fortalte Ole inden turen igen gik over dammen til deres fælles hjem i Hollywood.

Men en eksklusiv taske fra Laurence var naturligvis også en af de skønne gaver, som den 60-årige fødselar vil huske.

Han har for nylig solgt sit livsværk, men fortsætter som kreativ direktør. Det bør give langt mere fritid til den i forvejen travle mand. Han starter dagen med motion og havregryn. Et levn fra sin barndom i Nibe, og fra sin mor, som der heldigvis også blev tid til at besøge på turen til Danmark.

Læs mere om: