12. aug. 2008
Af af Signe Ravn

Paris Hilton køber lyserød pels af Katja Berglund

Paris Hilton elsker pelse fra danske Katja Berglund. Selvom mange programpunkter blev aflyst, fandt Paris tid til at bestille en lyserød pels hos Katja, som hun mødte på Club 8.
Paris Hilton elsker pelse fra danske Katja Berglund. Selvom mange programpunkter blev aflyst, fandt Paris tid til at bestille en lyserød pels hos Katja, som hun mødte på Club 8.
Foto: Lars H. Laursen
Paris Hilton kan tilsyneladende ikke få nok af Katja Berglunds pelse. Nu har hun bestilt en pels i yndlingsfarven lyserød.

Selvom Paris Hilton under sit besøg i Danmark indrømmede, at hendes garderobe optog så meget plads i hendes hus, at hun måtte til at skille sig af med noget af tøjet, så stopper det ikke hotelarvingens vilde shoppe-vaner.

Under sit nyligt overståede besøg i Danmark nåede Paris Hilton nemlig at bestille en pels hos Katja Berglund, som hun mødtes med på Club 8. Paris ejer allerede en Berglund of Copenhagen Ice Queen-pelsen i sort og hvid, men manglede åbenbart desperat endnu en af slagsen i yndlingsfarven lyserød.

- Paris er utroligt sød og har brugt mine pelse ved mange lejligheder. Jeg er sikker på at den lyserøde - der er hendes yndlingsfarve - bliver en af hendes favoritter, fortæller Katja Berglund til MSN Starlounge og afslører, at hun personligt leverer pelsene til Paris i Los Angeles om et par uger.

Katja Berglund, der har showroom i Hellerup, har allerede andre Hollywood-stjerner som kunder - heriblandt Britney Spears og Sharon Stone, som hun kom i kontakt med til Scandinavian Style Mansions arrangementer.

Læs mere om: