11. jun. 2015
Af af Lisbeth Grube og Juliane Olsen

Pernille Aalund har mødt ny kæreste på nettet

Pernille Aalund
Aller-direktøren Pernille Aalund har fundet kærligheden i den tidligere fodboldspiller Kim Boye.
Foto: Krestine Havemann/ BILLED-BLADET
Aller-direktøren Pernille Aalund har mødt sin nye kæreste, Kim Boye, via internettet, og kærligheden blomstrer.

Den 53-årige Aller-direktør Pernille Aalund har endnu en gang fundet plads til kærligheden i sit liv, og hendes udkårne er denne gang den 46-årige Kim Boye, som hun har mødt på internettet.

- Han er en af de stærkeste mænd, jeg har mødt. Kim er i total balance, klog og er ikke på nogen måde intimideret af en hurtigløber som mig, siger Pernille Aalund til BILLED-BLADET i denne uge.

Direktøren siger samtidig, at de ret hurtigt fandt melodien sammen, og at en længere tids korrespondance hurtigt udviklede sig til klar kemi, da de mødtes i virkeligheden.

Parret, der til sammen har seks børn, er dog ikke flyttet sammen, men Pernille Aalund fortæller, at de overvejer muligheden.

LÆS MERE: Pernille Aalund: Løb efter dine drømme!

Læs mere om: