11. okt. 2013
Af Karina Didriksen

Stig Elling vil være rejsekonge igen

Stig Elling.
Stig Elling.
Foto: AOP
Star Tour-direktøren er færdig med lokalpolitik og vil ikke genopstille ved det kommende kommunalvalg.

Stig Elling har siddet i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg i otte år, men nu er det slut. Rejsedirektøren har besluttet sig for at vinke farvel til lokalpolitik, og han genopstiller derfor ikke ved det kommende kommunalvalg.

- Jeg er nødt til at tage mig af mit primære job som salgsdirektør i Star Tour, hvor arbejdspresset er ret stort, og hvor man skal være meget tilgængelig, siger Stig Elling til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Og det er ikke foreneligt med et job som lokalpolitiker. Det må jeg se i øjnene, fastslår han.

66-årige Stig Elling er glad for, at han har været med til at sætte dagsordenen og præge byen, men nu ser han frem til, at han får mere tid til Star Tours og samtidig får mere fritid.

Læs mere om: