12. apr. 2013
Af af Trine Larsen

Video: Janni fortryder intet

Janni Spies
Janni Spies
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Retssagen mod eks-manden Christian Kjær har været udmarvende men nødvendig for Janni Spies.

Hele Janni Spies og Christian Kjærs privatøkonomi, ekstravagante millionforbrug og personlige samliv er de sidste dage blevet rullet op i Østre Landsret, hvor den sag Janni Spies har anlagt mod sin eks-mand med krav om tilbagebetaling af godt 150 mill. kr har kørt.

Alligevel fortryder Janni Spies ikke, at hun anlagde sagen.

- Jeg havde meget gerne været foruden, og jeg er rigtig ked af, at vores ægteskab, samliv og økonomi er blevet udstillet. Jeg havde håbet på, at det - ikke mindst i respekt for vores børn - kunne løses i mindelighed, siger Janni Spies til BilledBladet på det pressemøde hun holdt et par timer efter retssagens afslutning.

En afslutning, hvor Christian Kjærs advokat Karoly Nemeth i sin procedure fastslog, at Janni Spies ikke skal have en krone.

- Det er ikke så meget pengene...det er det også, men mest handler det om principperne, siger Janni Spies, der flere gange under sagen har været tydelig berørt.

- Jeg har været hele følelses-registret igennem de seneste dage og nu er jeg træt. Det har været nogle hårde dage og måneder, men jeg var nødt til det. For at bevare min selvrespekt, siger Janni Spies, der også fortalte, at hun ikke er enig med sin eks-mand i, at det var hende, der ville skilles.

- Det var ikke mig. Det var en fælles beslutning, der skete i fuld enighed.

Hvorfor kom I til den enighed efter 20 års ægteskab?

- Det ønsker jeg ikke at svare på, lidt privatliv må jeg have tilbage...men jeg kan kun sige, at vi var enige, selvom en skilsmisse aldrig er morsom for nogen.

Der falder dom i sagen 11.juni kl. 10

Læs det store interview med Janni Spies i BILLED-BLADET på torsdag og se også videofilmen fra pressemødet her.

Læs mere om: