Camilla Bendix er gravid
Skuespilleren Camilla Bendix, der er aktuel som Anna i Sommer, er gravid i femte måned- og glæder sig. Fødslen finder sted i marts, men hverken hun eller ægtemanden, Ulrik Bencard, der er musiker, vil vide, om det bliver en dreng eller en pige. I forvejen har parret sønnen Louis på fire år.
"Det skal være en overraskelse. Sådan kan vi bedst lide det," siger Camilla Bendix til BILLED-BLADET og afslører, at hun blev gravid 14 dage efter, at optagelserne til Sommer sluttede. I serien spiller Camilla rollen som Anna, der er gravid.
"Det er ret morsomt. Efter at have gået med pladevat på maven for at ligne en mere og mere gravid Anna, bliver jeg selv gravid," fortæller en glad Camilla Bendix, der viste sin egen mave frem i en flot sort robe fra Tiger of Sweden lørdag aften til TV3's Brystgalla-show.