
Camilla Martin fik tårer i øjenkrogen, da hun tænkte på sin mor: Savnet er enormt

Det er snart 10 år siden, at Camilla Martin blev ramt af en stor sorg.
Den 51-årige tv-vært mistede sin elskede mor, Inger, alt for tidligt.
Inger Martin døde efter længere tids sygdom i februar 2016. Hun blev 68 år gammel.
Camilla Martin mindes sin mor i et rørende opslag på Instagram, hvor hun skriver, at hun kom til at tænke på sin mor, da hun sad i sin bil ved Mindelunden i Aarhus.
Hun forklarer, at hun ofte kom i Mindelunden med sin mor, da hun var ung, både for at gå ture med familiens hunde eller løbetræne.

De dejlige minder fik Camilla Martin til at føle et enormt savn og fik tårer frem i øjenkrogen.
Der er mange ting, som hun ville ønske, at hun kunne tale med sin mor om. Men desværre er hun her ikke længere.
Hendes mor, Inger, var en aktiv badmintonspiller i mere end 30 år og var en stor støtte for datteren, som tidligere var professionel badmintonspiller.

Camilla Martin har de seneste uger kunnet opleves som vært på TV 2-programmet ”Boksen”, hvor der er finale lørdag den 20. september.


