16. maj. 2025
Af Helle Skram de Fries

Camilla Miehe-Renard runder 60: Det lyder jo vildt

Camilla Miehe-Renard.
Camilla Miehe-Renard.
Foto: Hanne Juul.
Den tidligere tv-vært har en helt klar plan for sin runde dag.

- 60 år – det lyder vildt, men jeg har det faktisk helt fint med det.

Sådan lyder meldingen fra Camilla Miehe-Renard, der 1. juni rammer den runde dag med det skarpe hjørne.

-Jeg har prøvet så meget – og der er så meget, jeg er på den anden side af. Jeg har blandt andet været fastansat i tv-branchen i 40 år. Det elskede jeg, men jeg skal ikke igen have et fuldtidsjob. Det er jeg på den anden side af.

Camilla Miehe-Renard.
Camilla Miehe-Renard.
Foto: Hanne Juul.

I dag er jeg selvstændig – og det elsker jeg nu, lyder det fra Camilla Miehe-Renard, der laver mange forskellige ting.

Afslappet fødselsdag

Hun underviser blandt andet fast i træningscentret ”Wolf Pack Gym” på Østerbro, holder foredrag, er konferencier – og laver lejlighedsvist job i tv-branchen.

Og 1. juni skal hun holde sin 60-års fødselsdag.

- Jeg har holdt mange store fester i familien, men den her fødselsdag bliver helt afslappet for den nærmeste familie og venner.

Her er Camilla Miehe-Renard med datteren Sophy.

Camilla Miehe-Renard med datteren Sophy.
Camilla Miehe-Renard med datteren Sophy.
Foto: Mikael Rieck.

- Det bliver meget casual – ikke med at sidde til højbords, men med plads til at folk kan komme med børn og hygge nogle timer med lækker mad, snacks og dejligt selskab.

Vi holder dig opdateret i vores nyhedsbrev!

- Nogle kan være her kort, nogle længere – lige sådan som jeg gerne vil have det.

-Om lørdagen – før min fødselsdag om søndagen – giver jeg kage og mimosa i træningscentret. Det bliver helt perfekt, forsikrer den snart 60-årige Camilla Miehe-Renard.

Mere om: