17. maj. 2014
Af af Niels Burgos

Cannes: Mads mødte sin gamle babe

Mads sammen med sin gamle babe, Eva Green, og skuespilleren Jeffrey Dean Morgan
Mads sammen med sin gamle babe, Eva Green, og skuespilleren Jeffrey Dean Morgan
Foto: All Over
En mur af fotografer skød løs på den danske skuespiller, der stillede op med sin gamle Bond-babe, Eva Green.

Lørdag aften skal de gå ad den røde løber, når der i Cannes er midnatspremiere på den instruktør Kristian Levrings nye western, "The Salvation". Men inden da skulle den internationale presse have deres mere afslappede billeder af filmnens stjerner. Således gik det til, at Mads Mikkelsen nok engang kunne posere med filmstjernen Eva Green. De to har nemlig en fortid sammen. Eva Green spillede Bond-baben Vesper Lynd. Det var i samme Bond-film "Casino Royale", at Mads fik sit store gennembrud som superskurken Le Chiffre. Nu er de atter sammen i "The Salvation", men denne gang er der ikke så meget glamour over Eva Greens rolle. Hun spiller en indianer, som er blevet slemt mishandlet og derfor har et voldsomt ar, der går ned over genne hendes læber. Det er heldigvis lutter makeup - og ved dagens såkaldte photo-call var Eva sit sædvanlige smukke jeg.

Læs mere om: