Caroline Fleming afvist af TV 2
Fra 13. oktober toner Caroline Fleming frem på Kanal 4 i make-over-programmet Baronessen flytter ind. Men TV 2 var faktisk de første, der blev tilbudt baronessens nyeste påfund, men kanalen sagde nej tak. Det skriver MediaWatch.
"Jeg undrede mig da, men jeg tror ikke, at TV 2 havde en forventning til, at Caroline kunne levere noget andet," siger Niels Severin fra STV, der producerer Baronessen flytter ind.
Ifølge MediaWatch mente TV 2, at Caroline Fleming var for meget i fokus i programmet, og de valgte i stedet at satse på serien 'Vores første barn'. Det er Kanal 4 sikkert rigtigt tilfredse med, for de lancerede i sidste uge programmet på D'Angleterre. Her kunne TV-baronessen kunne slænge sig i vante eksklusive omgivelser, mens hun fortalte om rengørings-sliddet hos familierne.