2. jan. 2024
Af Karina Didriksen

Caroline Fleming har fundet kærligheden med plastikkirurg: Viser kæresten frem

Caroline Fleming
Caroline Fleming.
Foto: Lars H. Laursen
Det er en forelsket Caroline Fleming, som er trådt ind i 2024 med en ny kæreste ved sin side.

Caroline Fleming er hoppet forelsket ind i det nye år. Hun fandt nemlig kærligheden i 2023.

Det indikerede hun selv, da hun den 31. december lagde et billede på Instagram, hvor hun holder om en mand, der står med ryggen til.

Den 1. januar delte hun endnu et billede. Denne gang et familiebillede fra nytår, hvor hun står ved siden af den hidtil ukendte mand. Her har hun tagget ham som Frederik Kølle.

Caroline Flemings pr-agent, Elisa Lykke, bekræfter den lykkelige nyhed overfor Her & Nu.

- Jeg kan bekræfte at Caroline og Frederik er kærester. Frederik blev på udramatisk vis skilt tidligere i år og de mødte hinanden tilfældigt efterfølgende og har været lykkelige sammen siden. Frederik er en af Danmarks førende plastikkirurger og arbejder i Hellerup. Parret har mange fælles venner og deler også at de begge har tre børn fra tidligere, som alle er rigtig glade for hinanden, siger Elisa Lykke til ugebladet Her & Nu.

Klik her for at se det skønne nytårsbillede, hvor Caroline Fleming viser kæresten Frederik Kølle frem.

Parret står sammen med tre af deres sammenbragte børn, blandt andre Carolines søn Nicholas, som hun har fra forholdet med Nicklas Bendtner.

I opslaget skriver en forelsket Caroline Fleming, at det største, der skete for hende i 2023, var, at Frederik og hans tre børn, Philip, Viola og Nicholas, er blevet en del af familien.

Hun understreger, at hun er dybt taknemmelig for, at de to har mødt hinanden.

48-årige Caroline Fleming gik i februar 2023 fra sin tidligere kæreste, milliardæren Henrik Lind, som hun havde dannet par med i halvandet år.

Læs mere om: