11. sep. 2011
Af af Casper Nielsen

Caroline Fleming havde baby-Bendtner med på job

Caroline Fleming bar sin egen lille topmodel ud i bilen, da dagens arbejde var forbi.
Caroline Fleming bar sin egen lille topmodel ud i bilen, da dagens arbejde var forbi.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
- Han er så skøøøøn, og han er altid med mig på job, sagde Caroline Fleming, der fik sin dejlige, lille søn Nicholas leveret af en barnepige, da hun præsenterede den ny sæson ”Topmodel” i Allerhuset.

Mens Nicklas Bendtner i Helsingør forberedte sig på tirsdagens fodboldbrag mod Norge, havde Caroline Fleming travlt i Allerhuset på Havneholmen i København, hvor årets "Topmodel"-programmer blev præsenteret.

Igen med TV-baronessen som værtinde. Deres fælles søn, Nicholas, blev passet af en barnepige, men som dagen skred frem, trængte den lille, lyshårede gut med de store, runde blå øjne til at se sin mor. Og midt under showet blev han diskret leveret af en barnepige.

Pigerne havde attitude

Det kræver en vis organisation, når forældreparret Caroline Fleming og Nicklas Bendtner skal være sammen med den lille Nicholas Christian Iuel Bendtner. Men Caroline planlægger sit liv minutiøst, således at hun i denne sommer også har haft tid til at være en slags "mor" for de håbefulde unge piger, der medvirker i konkurrencen om at blive Danmarks næste topmodel. En opgave, Caroline har fundet hårdere og mere udfordrende end før:

- Jeg måtte være mere skolemesteragtig end tidligere, fordi mange af pigerne kom med en vis attitude. Tidligere syntes jeg, de havde mere pli og opdragelse, men jeg ved ikke, om det er udtryk for, at deres forældre opdrager dem med mere "laissez faire", (fri opdragelse, red.), for de udviste ikke samme respekt for mig og mine meddommere som før, siger Caroline. Selv har hun fået en gammeldags opdragelse med klart definerede grænser.

Jeg vil opstille grænser for mine børn

- Jeg ved, at man nu til dags måske prøver at blive hurtigere voksen, men jeg synes, børn skal have lov at være børn. Mine børn skal i al fald have lov at udvikle sig langsomt og naturligt og bevare deres uskyld så lang tid som muligt. Jeg vil i hvert fald ikke have mine børn til at tumle rundt i nattelivet til klokken 04. De må naturligvis være sammen med deres kammerater, men jeg vil opstille grænser og kræve, at de f.eks skal være hjemme klokken 12 midnat, siger Caroline.

Der går dog nogle år, før det bliver helt aktuelt. Hendes ældste søn, Alexander, er syv år, mens datteren Josephine er fem. Selv fyldte Caroline 36 år i fredags og der går endnu nogle år, før lille Nicolas, som hun fik 19. december sidste år, vil væk fra mors favn.

Læs mere om: